Udtalelser fra klienter, der har deltaget i et standard DAT forløb*

”Jeg har altid følt mig som en sommerfugl, der basker rundt om jorden. Uanset hvor jeg har forsøgt at sætte mig har der ikke været plads til mig – der har ikke været nogen steder hvor jeg passer ind. I dag føler jeg mig stadig om en sommerfugl. Men jeg basker ikke længere tilfældigt rundt. Nu kan jeg flyve derhen, hvor jeg ønsker at være. Og jeg føler mig ikke længere forkert – det føles som om at der også er en plads til mig på denne jord. Terapien hos Christina har gjort en kæmpe forskel for mig”

”Jeg har været igennem mange behandlingsforløb i mit liv. Det har altid været svært for mig at have tillid til min behandler og møde til mine aftaler. I DAT forløbet har jeg for første gang nogensinde mødt frem til alle aftaler. Jeg har virkelig følt mig forstået og respekteret. Og jeg øver mig i at møde mig selv med samme forståelse og respekt. Jeg ville ønske at forløbet kunne fortsætte”

”Mit liv har altid føltes som en bunke puslespilsprikker, der lå sammenblandet i en stor bunke. Jeg fornemmede at brikkerne måtte være forbundne, men jeg kunne ikke se hvordan. I DAT behandlingen har jeg fået lagt en stor del af puslespilsbrikkerne på plads. Jeg kun nu se hvordan mine udfordringer hænger sammen. Det gør at jeg kan tage hånd om mine udfordringer vha. de færdigheder jeg har udviklet i forløbet. Og de brikker, der endnu ikke helt er på plads, er jeg blevet i stand til bedre selv at lægge”

”Jeg har igennem lang tid haft svært ved at tro på at jeg kunne få det bedre. Når jeg har været igennem en behandling tidligere har det ofte kun hjulpet mig i kort tid. DAT forløbet er den eneste behandling jeg har været i, hvor jeg føler at jeg nu står stærkere end før. Jeg har fået en forståelse for mig selv – hvorfor jeg er som jeg er og reagerer som jeg gør. Og jeg har lært at jeg kan ændre på mine mønstre vha. mine færdigheder. Nu ved jeg hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal gøre det, så jeg gradvist kan få det bedre”

* Standard DAT forløb består af 1 t. ugentlig individuel terapi hos DAT psykolog samt 2 t. ugentlig færdighedstræning i gruppe ved DAT færdighedstrænere. Varigheden er 1 år. Forløbet er udbudt i samarbejde med Århus Kommune.